Hjertesvigt

Hjertesvigt er en sygdomstilstand, hvor hjertet ikke længere kan pumpe tilstrækkeligt meget blod rundt i kroppen til at forsyne livsvigtige organer med tilstrækkelige mængder ilt og næringsstoffer.

Hvorfor udvikler man hjertesvigt?

Hjertesvigt kan have flere årsager:

  • Blodprop i hjertet
  • For højt blodtryk
  • Uregelmæssig hjerterytme, hjerterytmeforstyrrelser (for hurtig eller for langsom)
  • Medfødt hjertesygdom
  • Hjerteklapsygdom
  • Hjertemuskelsygdomme
  • Misbrug af alkohol og steroider

De hyppigste årsager er for højt blodtryk og tidligere blodprop i hjertet.

Andre sygdomme, der kan påvirke udvikling af hjerte-svigt er f.eks. lunge- og nyresygdomme samt diabetes. Selv f.eks. blodmangel, infektion, influenza, og visse lægemidler (f.eks. antiinflammatoriske lægemidler) kan forværre hjertesvigt. Det er vigtigt at udrede og behandle andre bagvedliggende sygdomme på korrekt vis.

 

Hvilke symptomer kan man have ved hjertesvigt?

Når hjertets pumpekraft er nedsat, og hjertet derfor ikke længere kan pumpe lige så meget blod rundt som tidligere, aktiveres forskellige mekanismer i kroppen. Hjertesvigt udvikles ofte gradvist, men kan også opstå pludseligt. Kroppen tilpasser sig så længe som muligt, men til sidst kan den ikke tilpasse sig længere, og symptomerne opstår. Typiske symptomer ved hjertesvigt er træthed, færre kræfter, stakåndethed og væskeansamling i kroppen. Andre symptomer kan være appetitløshed, hoste, åndedrætsbesvær, hjertebanken og natlige vandladninger. Mange tager ligeledes på i vægt på grund af væskeansamlinger i kroppen.  

Hvor hyppigt er hjertesvigt?

Hjertesvigt rammer cirka 2-3% af befolkningen, og omkring 120.000 personer i Danmark menes at have hjertesvigt. Risikoen for at få sygdommen øges med alderen, og ca. hver tiende person over 85 år lever med hjertesvigt. Mænd bliver ofte hjertesyge tidligere i livet end kvinder. En af årsagerne til dette er, at mænd ofte rammes tidligere af blodprop i hjertet end kvinder.
Hjertesvigt er en af de mest almindelige årsager til sygehusindlæggelse i aldersgruppen over 65 år.


Tekst er faktagransket af Per Kvidal, overlæge og Lena Sandelin, fysioterapeut ved hjerteafdelingen, Akademiska sjukhuset i Uppsala, Sverige.
www.vejledninger.dsam.dk

Kontakta oss

Bestil materiale